Et postapokalyptisk, psykologisk drama udspiller sig i den klassiske spillefilm “The Last Woman on Earth” fra 1960. Rigmanden Harry, hans kone og hans advokat opdager efter en dykkertur, at hele verden er død af iltmangel. Situationen udvikler sig uundgåeligt til et trekantsdrama, hvor kærlighed og jalousi overvinder overlevelse og fornuft.
Denne kultfilm af instruktøren Roger Corman er et klassisk eksempel på at godt skuespil, veltilrettelagt drama og seksuelle undertoner betyder mere end et stort budget.
Denne film blev optaget på Puerto Rico i forbindelse med optagelsen af Creature from the Haunted Sea, da Corman havde for vane ikke at lade en god location gå til spilde. Samme tilgang havde han også til arbejdskraft, og valgte således at lade manuskriptforfatteren spille rollen som advokaten.
Filosofiens svar på Jim Morrison, Mr. Cand.Lidt.af.Hvert AKA Slavoj Žižek hudfletter Hitchcock, Lynch og Trier, når han i The Perverts Guide to Cinema sætter dem og resten af filmhistorien under Lacans psykoanalytiske lup.
Dokumentaren fra 2006 er instrueret af Sophie Fiennes og har den slovenske filosof og filmelsker Slavoj Žižek i hovedrollen som filmguiden, der med et engagement som en gal professor og 200 kilometer i timen kaster sig ud i en analytisk tour de force, der får selv den mest freud-fascinerede gymnasielærer til at minde om en fallos-forskrækket panfløjtevirtuos.
Slavoj Žižek pløjer gennem 40 klassiske film som City Lights, Alien, Matrix og Vertigo, imens han introducerer sine egne tanker om fantasi, begær, subjektivitet og seksualitet, så du med garanti vil se på både film og dig selv med helt nye øjne.
Dertil kommer selvfølgelig de intellektuelle punchlines og scorereplikker, der sikrer at din næste date i Cinemateket bliver en succes.
“At se film er som at sidde på toilettet og stirre ned i kloakken, mens man venter på den genopstandne lort.” Slavoj Žižek
En fetish for prostituerede, hang til polygami og kompromisløs ærlighed, har i flere år gjort det svært for Caveh Zahedi at finde den eneste ene.
I den autobiografiske komedie “I am a Sex Addict” hudfletter den iranskfødte og prisvindende filminstruktør sig selv og sit sexliv med navlepillende Woody Allen’ske kamerabekendelser og genindspilninger af dramatiske højdepunkter fra en lang række forliste parforhold, ægteskaber og bordelbesøg.
Filmen var 15 år undervejs og blev i 2005 afvist ved Sundance Film Festival, men vandt samme år prisen for Best Film Not Playing in a Theater Near You ved Gotham Independent Film Awards.
Så stop tvangsonaniet og bordellet, ignorer kærestens kælne blik og hent i stedet grænseoverskridende inspiration til afholdenhed på FilmStationen.
