FilmStationen

Tag Arkiv

"live cinema" "pirate bay" action animation avantgarde b-film brasilien comedy cult Danmarkspremiere dokumentar dokumentarfilm festival frygt fødselsdag graffiti horror ideologi island jazz kapitalisme klassiker komedie kortfilm kult kærlighed live live musik musical musik neokonservatisme noise oplæg reality tv religion sex skihop stand-up stumfilm sverige terror tyrkisk tømmermandsbio usa zombie

FilmStationen: Talerør for terror?

- Dagbog fra en kurdisk oprører

Torsdag den 16. september kl.20


Samtidig med at Anders Fogh (fred være med ham) forleden var på besøg i København, besluttede Tyrkiet at det var tid til at betale tilbage for NATO-udnævnelsen Rigsadvokaten at rejse tiltale mod den kurdiske tv-kanal Roj for at have overtrådt 114e

“Efter denne bestemmelse er det strafbart at fremme virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger. Anklagemyndigheden anser PKK for at være en terrorgruppe.  Der vil bl.a. blive rejst tiltale for, at Roj-TV i gentagne tilfælde har udsendt TV-indslag med interviews med  PKK-sympatisører og –ledere og med reportager fra kamphandlinger mellem kurdere og tyrkiske myndigheder.”
- Rigsadvokaten, 31. august 2010.

Roj-TV bliver med andre ord anklaget for at interviewe medlemmer af PKK (Kurdistans Arbejderparti), på trods af at gruppen har været på EUs terrorliste siden 2002.

Men hvem er disse PKK’ere egentlig? I torsdagens film fra 2006 møder vi en gruppe unge kurdere, der har valgt at forlade deres trygge tilværelser i Tyskland og England for at lade sig indlemme i den kurdiske oprørsgruppe.

“Dagbog fra en kurdisk oprører” er en observerende dokumentar, der lader os være fluen på bjergvæggen og opleve hvordan hverdagen tager sig ud for de unge guerilla-soldater, der venter på at komme i kamp, og slår ventetiden ihjel med hjemmerullede smøger, backgammon og lejrbål. Vi er også med når delingen på sin vej gennem det nordlige Irak, passere en feminist enklave hvor det er kvinderne der har magten, og mændene må gennem et obligatorisk “af-machofiserings-kursus”. Hele vejen igennem bliver vi desuden indviet i guerilla-soldaternes overvejelser og tvivl, ikke mindst i forhold til den paradoksale situation at de i kampen for frihed bliver tvunget til at ofre deres egen. Filmen giver hverken klare eller firkantede svar på, hvorvidt de militante kurdere er frihedskæmpere eller terrorister, men den tilbyder et fascinerende indblik i, hvad det er for nogle mennesker og hvad de kæmper for.

FilmStationen får desuden besøg fra Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere, som vil fortæller om deres syn på sagen, samt svare på spørgsmål fra publikum.

Filmen vises med engelske undertekster.

Gad vide om DRs Steffen Kretz havde lugtet hvilken vej terror-lovgivningen ville gå herhjemme. Efter at have interviewet Libyens Gaddafi (http://www.dr.dk/deskrevhistorie/programmer/kretz_interview.asp) – bl.a. ansvarlig for et af mest spektakulære terrorangreb i nyere tid Lockerbie -  forlod Kretz Danmark og har idag søgt tilflugt i Mellemøsten, hvor han forsætter med at interviewe folk, som har været i nærkontakt med terrorlisten. (http://www.dr.dk/deskrevhistorie/programmer/kretz_interview.asp)
Er det virkelig et terroristisk talerør, fordi man taler med den upopulære part i en konflikt? Eller er det sinmpelthen old skool public service?

Mexidox – Mojados Through The Night

- grænseoverskridende dokumentar

Torsdag den 26. marts kl. 20.00

Fire mexicanere og en filminstruktør tilbagelægger 200 kilometer ørken, når de i aftenens film forsøger at krydse grænsen til USA og undgå at blive spottet af US Borderpatrol.

Drømmen om et liv i USA har gjort Mexico til verdens største transitland. Det er første stop for mellemamerikanere, der søger mod nord, og det er udgangspunktet for de tusindvis af mexicanere, der årligt pendler over grænsen for at brødføde deres familier.

På torsdag får FilmStationen besøg af journalisterne Rikke Bergquist og Camilla Markvardsen, der i radiodokumentaren “papirløse i grænselandet” har set nærmere på, hvordan Mexico behandler de illegale immigranter, der kommer syd fra og har USA som mål.

Og i aftenens prisbelønnede dokumentar Mojados Through the Night følger instruktør Tommy Davies, iført 40 kilo udstyr, i hælene på fire mexicanere, der har sat sig for at krydse grænsen illegalt til USA.

Vi møder Tigre, en 22-årig, der tager turen frem og tilbage hvert år for at se familien, 26-årige Viejo, 20-årige Guapo, der vil afsted for at forsøge sin datter og landmanden Oso, der har over 20 års erfaring som grænseløber. Alle fire med kurs mod en usikker fremtid i et land, hvor præsident Obama endnu ikke har taget stilling til, hvordan de illegale naboer mod syd skal behandles.

“… manages to capture the danger, fatigue and tedium of an illegal border crossing from Mexico without becoming tedious itself.”
- THE NEW YORK TIMES

“…enlivened with a New Wave voice-over and an unusual emotional directness.”
- THE VILLAGE VOICE