Torsdag den 11. september – Kl. 20.00 byder FilmStationen på seriøs infotainment og syrlig satire om krigen mod terror.
Frygt hitter blandt politikere og ideologer, der igennem de sidste syv år for alvor har gasset befolkningen med paranoia og bevist, at frygt er et af de mest effektive politiske redskaber der findes.
Siden 11. september 2001 har angsten for en verdensomspændende terrororganisation fået politikere til at sende tusindvis af teenagere i krig mod en udefinerbar fjende i krigen mod terror.
Og på den anden side af den usynlige frontlinje har frygten for den dekadente vestlige livssstil overbevist adskillige om at dynamitbæltet er den korteste vej til en ærefuld plads i himmelen.
I Power of Nightmares fra 2004 går den britiske dokumentarist Adam Curtis tilbage til 40′erne og 50′erne for at følge parallelerne i udviklingen af den fundamentalistiske Islam i Mellemøsten og de neokonservative i USA. Vi viser første afsnit af den prisbelønnede dokumentar-triologi, inden vi skifter spor og afvæbner frygten en smule med et syrligt og satirisk syn på vores allesammens storpolitiske mareridt.
Introduktion til Power of Nightmares – Afsnit 1 – Baby it’s Cold Outside
Download eller stream første, andet og tredje afsnit.
Download alle tre afsnit og brænd en DVD her
