Torsdag d. 02-02-2012 kl. 20:00
Dokumentar: Backyard (Árni Sveinsson 2009, 70 min.)

Så kommer den endelig! Filmen vi længe har ventet på: BACKYARD
Hvad gør man, når man røvkeder sig i Reykjavik? Man åbner sin baghave og starter en musikfestival. I dokumentarfilmen BACKYARD følger vi Árnís plan om at stable en musikfestival på benene. Planen er at samle nogle af de største islandske navne i sin baghave – men kan de lokkes med pizza og pandekager? Se om det lykkes og få inspiration til din egen havefest.
Vi havde tidligere denne lækre film på programmet, men måtte aflyse da filmen ikke nåede frem i tide. Denne gang lover vi at filmen ruller på lærredet kl. 20.00, hvor vi også varmer op med den islandske brændevin.
Se trailer
Læs anmeldelse
Live musik og film: Smuld og Backyard (Árni Sveinsson 2009, 70 min.)
- Torsdag d. 10-11-2011 kl. 20:00


Inden aftenens film varmer det danske band Smuld vores gamle station op med fanden-i-voldske-sange. Bliv klogere på sammenhængen mellem flyttemænd og gentlemen og hør om Jesus i virkeligheden var en terrorist. Smuld er et opgør med tidens genrebevidste musik, og spiller som de har lyst til.
Nogle andre der spiller som de har lyst til er islændinge. Det ser vi i dokumentarfilmen Backyard, hvor Árni inviterer nabolaget til havefest. Han vil have de største islandske navne til at komme til festivalen i baghaven. Derfor lokker han med pizza og pandekager. Se om det lykkedes og få inspiration til din egen havefest.
Kom forbi på torsdag kl. 20. Vi lokker med islandsk brændevin og gratis entré.
- Live Musik og film fra den anden side
Torsdag den 10. juni kl. 20.00

Følg frøen på torsdag og kom med på en oplevelse, der vil få Alice i Eventyrland til at minde om en badeferie i Hartzen.
CRazy Caws slår stemningen an med deres unikke og eksperimenterende sammensmeltning af lyd, musik og dans. CRaZY CaWS er et samarbejde mellem studerende fra Skolen for Moderne Dans og Rytmisk Musikkonservatorie, og gruppen lover en totaloplevelse og inviterer til at deltage i showet, så længe ingen nævner Darth Vader eller agurker.
Gemma Peramiquel Borjas (Dance/Drums/Voice)
Nikolaj Holger (Dance/Drums/Voice)
Simon Rabenhøj (Dance/Guitar/Voice)
Oscar Gilbert (Piano/Dance/Voice)
Når solen er gået ned og musikken toner ud fortsætter vi på lærredet med en kaotisk musical fra den sjette dimension. Dansende frøer, selveste Satan og mystiske riddere er blot nogle af de udfordringer, der venter Frenchy, da hun åbner en dør i kælderen. Vil hendes brødre nå at redde hende, inden Kong Fausto får sig en ny konkubine?