Torsdag den 28. August 2008 – 20.00
- eksplosiv og undergravende dokumentar om den globale graffitikultur -Gadekulturen er i centrum, når den amerikanske instruktør Jon Reiss sprayer
graffitiens globale historie op på FilmStationens lærred.
På en rejse gennem fem kontinenter og fire årtier undersøger den amerikanske instruktør, hvorfor Blek le Rat maler rendestens-rotter i Paris. Han følger Zezao, når den brasilianske kunstner omdanner kloaker i São Paulo til gallerier, og tager en snak med Taki 183, der i slut 60′erne begynder at dele sin signatur med gaderne i New York, og dermed bliver gnisten, der antænder en af verdens største graffiti-scener
På rejsen rundt til Philadelphia, NY, LA, London, Paris, Amsterdam, Hamburg, Barcelona, Cape Town, Sao Pãulo og Tokyo bliver debatten om hvad der er kunst, og hvem der ejer det offentlige rum kastet op i luften.
Hvem har ret – og hvem har råd – til at få råbt sine budskaber ud over verden? Kan kunst koste gratis, og kan street-art flyttes ind på gallerierne?
Bomb It indfanger de hætteklædte guerillakrigere, som i skyggen fra skyskraberne udkæmper den maleriske kamp om det offentlige rum. De tager det tilbage, som de mener tilhører dem – nemlig retten til at påvirke storbyens visuelle tapet. To bad for the billboards!
Desuden optræder Tracy 168, Terrible T-Kid 170 (TKid), Cope2, Stay High 149, KRS-One, Revs, 2esae, Zephyr, Daim, Ash, Skuf, Revok, Chaz Bojorquez, Lady Pink, Mear One, Pez, Sixe, Falko, Faith 47, Zezao, Ise, Kenor & Kode, Scage, Mickey, Chino, Ket og Ron English.
Info: Danmarkspremiere, Engelsk tale og undertekster
Trailer:

