FilmStationen

Tag Arkiv

"pirate bay" action animation avantgarde b-film cult Danmarkspremiere dokumentar festival frygt fødselsdag graffiti herzog homosexual horror ideologi intifada jazz kapitalisme klassiker klima komedie kopi kult live live musik musik neokonservatisme noise premiere reality tv religion remake revolution sex skihop starwars stumfilm sverige terror tyrkisk tømmermandsbio usa zombie økologi

Roman Polanski: Wanted and Desired

- Champagne, sex og storpolitik

Torsdag den 8. oktober 20.00

romanpolanskiwantedanddesir-760092

For lidt over en uge siden blev den verdenskendte filminstruktør Roman Polanski under stort postyr anholdt i Zürich, hvor han var inviteret til at modtage en ærespris under byens filmfestival. Anholdelsen kommer  efter at USA i flere år, har krævet instruktøren udleveret til endnu en retssag om den famøse  aften i 1977, hvor Polanski først spikede en 13-årig piges champagne og derefter voldtog hende i Jack Nicholsens hus.

På torsdag går vi ombord i sagen og viser dokumentarfilmen “Roman Polanski: Wanted and Desired.”

Filmen forsøger via omfattende interviews med offeret Samantha Geimer, dommere og bekendte til Roman Polanski at kaste lys over detaljerne i affæren. Den havde premiere allerede sidste år, men er altså nu igen blevet aktuel med den kontroversielle anholdelse i Schweitz. Ikke mindst fordi en amerikansk advokat, nu pludselig hævder at han løj, da han i dokumentaren fortalte, at han havde lagt pres på den nu afdøde dommer, som i sin tid svingede hammeren over Polanskis behandlingsdom. En dom som instruktøren dog benyttede til at flygte fra USA.

Vi byder på Polanski godbidder før og efter filmen.

King of Kong – Kampen om rekorden

- high score doku drama

Torsdag den 10. september kl. 20.00

For de fleste er det bare en nostalgisk Nintendo-klassiker fra 1981, der gjorde tommelfingerne ømme og introducerede os for blikkenslagerhelten Mario. Men blandt hardcore nørder og arkade-entusiaster er Donkey Kong nærmest en religiøst anliggende, hvor der kun er en måde at komme i himlen på: Ved at have verdens bedste High Score.

I den prisbelønnede og kritikerroste dokumentar The King of Kong følger vi den arbejdsløse matematiklærer Steve Wiebe, da han krydser USA for at udfordrer den regerende mester Billy Mitchell, der udover at have verdens højeste high score gennem 25 år også har et ego af dimensioner og en succesfuld serie af hjemmelavede hot sauces på sit CV.

Bip-bip-spil må gerne medbringes.

Krigen mod narko

- Stof til eftertanke og junkfood til maven

Torsdag den 21. maj – fællesspisning 19.00 / film 20.00

35 år efter Nixon indledte den verdensomspændende krig mod narko, sidder over en million amerikanere nu fængslet for besiddelse af ulovlige stoffer. The War on Drugs har udviklet sig til den længste og dyreste krig i USA’s historie. Og effekten af de årlige 60 mia dollars: Antallet af narkomaner er eksploderet og stofferne har aldrig været billigere. Alligevel er kampen mod stoffer fortsat målrettet mod at kriminalisere stofbrugere i stedet for at hjælpe dem – også her i Danmark.

På torsdag ser vi nærmere på konsekvenserne af denne politik og får bud på alternative løsninger, når vi klokken 19.00 inviterer til fællesspisning med mad fra Junkfood, gæster fra Dugnad Vesterbro og den amerikanske dokumentar American Drug War.

Gennem interviews med narkobetjente, bandemedlemmer, politikere og dommere beskriver filminstruktør Kevin Booth, hvordan krigen mod narko har udviklet sig. Filmen afslører også hvordan racismen har sneget sig langt ind i narkolovgivningen. F.eks. giver fem gram ”crack” samme fængselsstraf som et halvt kilo pulver-kokain, på trods af at de rent farmaceutisk ikke adskiller sig fra hinanden. 80% af de dømte crack-misbrugere i USA er sorte og de bliver straffet lige så hårdt som kokainpushere med BMW’en fyldt med sne.

Diskussion fik fornyet aktualitet forrige uge, da Obama opfordrede til at ændre denne absurde forskelsbehandling. Han foreslår også at møde narkomaner med rehabiliterings- og sundhedsprogrammer frem for lange straffe. Og samtidig bedyrede Californiens governator Arnold Schwarzenegger at statens galoperende bankerot måske kunne bremses ved at løslade tusindevis af  de fængslede stofmisbrugere og legalisere cannabis.

American Drug Wars introduceres af Michael Lodberg Olsen fra Dugnad Vesterbro. Et lokalt borgerinitiativ, der i flere år har arbejdet for at etablere et stofindtagelsesrum til narkomanerne på Vesterbro. Dugnad Vesterbro står også bag projektet Junkfood, der vil serverer mad til fællesspisningen. En ret koster 30 kroner, og overskuddet går ubeskåret til nærende mad til stofbrugerne på Vesterbro.

Junkfood 19.00 / Oplæg og ”American Drug Wars” cirka 20.00.