Tag Arkiv
"live cinema"
"pirate bay"
action
animation
avantgarde
b-film
brasilien
comedy
cult
Danmarkspremiere
dokumentar
dokumentarfilm
festival
frygt
fødselsdag
graffiti
horror
ideologi
island
jazz
kapitalisme
klassiker
komedie
kortfilm
kult
kærlighed
live
live musik
musical
musik
neokonservatisme
noise
oplæg
reality tv
religion
sex
skihop
stand-up
stumfilm
sverige
terror
tyrkisk
tømmermandsbio
usa
zombie
Torsdag d. 29 September klokken 20:00

Kasper Carr er en pralende, rapkæftet indbrudstyv. Det var ikke en sørgelig barndom, der gjorde Kasper til tyv, men hans bedstemor. Hun scorede en hel kasse slik i supermarkedet, da han var lille. Ingen opdagede det, og det var så det – her træf Kasper sit karrierevalg.
Vi følger Kaspers arbejde i Chicago. Indbruddene og optælling af de mange penge, mens han følger med på politiscanneren. Og i cirka 90 minutter spekulerer man over, hvordan i alverden dokumentaristerne Malik Bader, Miles Harrison og Ishai Setton kunne få lov til at komme så tæt på.
Efter filmen blev vist på festivaler var spørgsmålene til instruktørerne entydige: Hvordan fandt I Kasper Carr, hvorfor ville han medvirke og hvorfor sidder I ikke alle fire bag tremmer? Og hvorfor ligner Kasper Carr til forveksling filmens instruktør?
Kom på FilmStationen – Vi stjæler dine arme og ben!
The film will be shown with the english subtitles
Hasko Baumann (instr. Moebius REDUX) vs. CBS Spectating Dream Team (feat. tagteamet Alexander Carnera & Ole Thyssen)

FilmStationen.net // Lygten 2 // 28 april 2011, kl. 20.00
Filmstationen mixer fantasy, science fiction, Harboe guldøl, horrorsplat og æstetisk analyse (…med saltstænger self.). Vi viser den fulde udgave af Moebius REDUX (og ikke den amputerede-tv-version, der florerer på nettet). Samtidigt krydres med nogle horrorfilmklip el. lign. fra instruktørens gemmeskuffer. Moebius REDUX giver et indblik i skaberen Jean Girauds univers. Vi appellerer til, at alle med den mindste interesse i enten sci fi, tegneserier eller euforiserende stoffer til at opdage Jean Giraud AKA Moebius. Evt. få mere info i Faraos’ cigarer.
For en måned siden erstattede vi en visning af Moebius REDUX med en anden film, fordi vi fik tilbuddet om, at instruktøren ville komme til FilmStationen. Så kunne han give sin egen intro og så vise lidt fra gemmerne. Det sagde vi ja tak til. Hasko Baumann er tilsyneladende en rigtig guttermand!
Til at kommentere på filmen og til at stille kvalificerede spørgsmål omkring Jean Girauds legendariske tegningserier har vi allieret os med forskerhold fra CBS.
KOM OG VÆR MED TIL (endnu) EN UFORGLEMMELIG AFTEN, HVOR VI MIXER FILMNØRDER, PROFESSORER OG EN TYSKER MED FORSKNINGENS DØGN
- Sandheden er derude
Torsdag den 31. Marts – kl. 20.00

Vi vender blikket ud i rummet og stiller skarpt på uidentificerede objekter og ikke mindst de personer, der har observeret dem.
I dokumentarfilmen I Know What I Saw af James Fox møder vi en række af de mest troværdige UFO-vidner, der tæller politikere, embedsmænd, astronauter, piloter samt politi- og militærfolk.
Filmen belyser nogle af de største og mest interessante UFO-observationer i verden, samt begivenhederne, der satte Roswell, New Mexico på verdenskortet i 1947. Forklaringer, der ifølge guvenør Fife Symington fra Arizona ”vil udfordre din virkelighed”.
Filmen vises i sammenarbejde med Exopolitik Danmark, der mener, at de talrige vidneudsagn som bl.a. skildres i denne film, tyder på, at en meget avanceret og ukendt teknologi er tilstede i vores luftrum.
Efter filmen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til repræsentanter fra Exopolitik Danmark.