Filmstationen mixer fantasy, science fiction, Harboe guldøl, horrorsplat og æstetisk analyse (…med saltstænger self.). Vi viser den fulde udgave af Moebius REDUX (og ikke den amputerede-tv-version, der florerer på nettet). Samtidigt krydres med nogle horrorfilmklip el. lign. fra instruktørens gemmeskuffer. Moebius REDUX giver et indblik i skaberen Jean Girauds univers. Vi appellerer til, at alle med den mindste interesse i enten sci fi, tegneserier eller euforiserende stoffer til at opdage Jean Giraud AKA Moebius. Evt. få mere info i Faraos’ cigarer.
For en måned siden erstattede vi en visning af Moebius REDUX med en anden film, fordi vi fik tilbuddet om, at instruktøren ville komme til FilmStationen. Så kunne han give sin egen intro og så vise lidt fra gemmerne. Det sagde vi ja tak til. Hasko Baumann er tilsyneladende en rigtig guttermand!
Til at kommentere på filmen og til at stille kvalificerede spørgsmål omkring Jean Girauds legendariske tegningserier har vi allieret os med forskerhold fra CBS.
KOM OG VÆR MED TIL (endnu) EN UFORGLEMMELIG AFTEN, HVOR VI MIXER FILMNØRDER, PROFESSORER OG EN TYSKER MED FORSKNINGENS DØGN
FilmStationen tager fat på sæsonen 2011 med en udsøgt og udvalgt runde af korte animationsfilm, der med garanti vil få jer til at glemme alt om bambi på glatis, nuttede egern og hvad julen ellers har budt på af sukkerinficerede disneyminder.
Vi byder på silhuetter af Phil Mulloy fra samlingen Extreme Animation Compelation og Bill Plympton står bag stregerne i et par film fra Bill’s Dirty Shorts.
Vi tager desuden på rundtur tilbage i tiden til en række animationstudier Bulgaren, Jugoslavien og Rusland, udsætter jer for tidlig stop-motion, noir skyggespil og friske eksperimenter fra talenterne på Animationsskolen i Viborg.
Aftenen deles op i to programmer med hver 35-40 minutters tankevækkende ideer formidlet med animationsmediets mest omfavnende pensel.
Til vi ses kan i nyde denne western fra Phil Mulloy.
Traditionen tro tilbyder FilmStationen en mirakelkur mod tømmermænd nytårsdag 2010.
Opskriften består i år af en kavalkade af sjove, saftige og eventyrlige film, der bringer dig på en rejse fra det ydre rum, gennem psykedelisk animation til rendyrket underholdning, der ikke stiller for høje krav til hovedets i forvejen hårdt plagede halvdele. Så ingen moralsk nytårstale fra os. Ikke et ord om vores uduelige statsminister og den amputerede opposition, ikke en eneste tanke til den prut af et politisk teater, der afsluttede årtiet med at sætte en stor fed streg under vores alle sammens manglede vilje. På fredag vil vi bare læne os tilbage og tilbyde alle jer, der ikke orker at vælge mellem fjernsynets ulidelige og ubegrænsede udvalg en til lejligheden sammenrystet cocktail af visuelle impulser, der ville få det nye digitale sendenet til at gå i selvsving, hvis det på nogen måde fandt vej ud i æteren.
Så hank op i dine venner og tømmermænd, del dem med os, og start året med et godt grin i godt selskab.
Mad må medbringes. Vi udstyrer baren med et stærkt reparations-sortiment, indretter stationen med bløde sækkestole og stikker et par overraskelser i ærmet.
Ps. Husk 1. januar er ikke på torsdag, men på fredag;-)