Arkiv for ‘arkiv’

Jesus, musik og mord

Kom med, når FilmStationen viser musical-dokumentaren Searching for The Wrong Eyed Jesus med country-sangeren Jim White. Se verden gennem Jesus-briller og se, om du kan spotte Jesus´ guldtand i hans skæve smil.

Jim White er vores tour guide gennem den amerikanske sump. Det er en verden af kirker, fængsler, truck-dinners, biker barer, junkie joints, sumpområder, bjerge og kulminer. Det er her instruktøren Andrew Douglas har valgt, at vi skal skal Sydstaternes smukke og rådne sjæl.

På vores vej møder vi 16 Horsepower, The Handsome Family og Johnny Dowd, der hver giver os en historie og sang med på vejen.

Must-see for fans af indie bluegrass og alternativ country.

Filmen vises med engelske undertekster.

Indbrud på FilmStationen

Torsdag d. 29 September klokken 20:00

Kasper Carr - Street Thief

Kasper Carr er en pralende, rapkæftet indbrudstyv. Det var ikke en sørgelig barndom, der gjorde Kasper til tyv, men hans bedstemor. Hun scorede en hel kasse slik i supermarkedet, da han var lille. Ingen opdagede det, og det var så det – her træf Kasper sit karrierevalg.

Vi følger Kaspers arbejde i Chicago. Indbruddene og optælling af de mange penge, mens han følger med på politiscanneren. Og i cirka 90 minutter spekulerer man over, hvordan i alverden dokumentaristerne Malik Bader, Miles Harrison og Ishai Setton kunne få lov til at komme så tæt på.

Efter filmen blev vist på festivaler var spørgsmålene til instruktørerne entydige: Hvordan fandt I Kasper Carr, hvorfor ville han medvirke og hvorfor sidder I ikke alle fire bag tremmer? Og hvorfor ligner Kasper Carr til forveksling filmens instruktør?

Kom på FilmStationen – Vi stjæler dine arme og ben!

The film will be shown with the english subtitles

Valgaften på FilmStationen

- Valgflæskesvær til filmfolket

torsdag den 15. september 20.00

Imens stemmetællerne arbejder, går vi i ly for Jes Dorph, politiske kommentatorer og blinkende grafikelementer, og fordyber os i stedet i et par klassiske valgfilm, der på hver deres måde udforsker magt, grådighed og løftebrud. Fra seriøs dokumentar til gale fremtidsforestillinger.

For dem der ikke kan dy sig, vil der være løbende være tælleopdateringer i baren, ligesom der selvfølgelig er valgflæskesvær til alle.