Islandsk havefest med live opvarmning
Live musik og film: Smuld og Backyard (Árni Sveinsson 2009, 70 min.)
- Torsdag d. 10-11-2011 kl. 20:00
Inden aftenens film varmer det danske band Smuld vores gamle station op med fanden-i-voldske-sange. Bliv klogere på sammenhængen mellem flyttemænd og gentlemen og hør om Jesus i virkeligheden var en terrorist. Smuld er et opgør med tidens genrebevidste musik, og spiller som de har lyst til.
Nogle andre der spiller som de har lyst til er islændinge. Det ser vi i dokumentarfilmen Backyard, hvor Árni inviterer nabolaget til havefest. Han vil have de største islandske navne til at komme til festivalen i baghaven. Derfor lokker han med pizza og pandekager. Se om det lykkedes og få inspiration til din egen havefest.
Kom forbi på torsdag kl. 20. Vi lokker med islandsk brændevin og gratis entré.


