FilmStationen går på Juleferie

Kære alle i fantastiske trofaste filmentusiaster.

Der er storpolitik i byen på i disse dage. Store emner er på dagsordnen og byen er fyldt med vigtige tiltag og arrangementer. Vi går således på tidlig juleferie på FilmStationen og anbefaler jer i stedet at kigge på denne oversigt over, hvad der sker i København i disse dage. Vi anbefaler blandt andet ALBA topmødet i Valby Hallen i morgen, hvor man har en sjælden mulighed for at stifte bekendtskab med regeringsledere som Evo Morales fra Bolivia og Hugo Chávez fra Venezuela.

Vi ønsker jer alle nogle fantastiske dage med familie og venner, og glæder os til at se jer til tømmermandsbio den 1. januar klokken 20.00. Programmet er ikke helt på plads endnu, men vi lover lindrende billeder, hjælp til hovedpinen og lun hygge.

På gensyn i 2010

arkiv

Tags:

Leave a Reply