FilmStations-Fødelsdags-Festival

Fredag den 25. juni kl. 18.00

- /// Danmarks værste undergrundskino fylder 3 år ///

FilmStationen har tre års fødselsdag! Og det fejrer vi ved at kickstarte festivalsæsonen med vores helt egen hjemmerullede FilmStations Festival. Som i år bliver endnu større, endnu vildere og endnu mere dansevenlig… men præcis lige så gratis som altid!

Uden for stationen vil der være urbancamping fra kl. 17 med frisbee, strandtennis og måske en enkelt asfalthuga. Så tag engangsgrill og majskolber med i muleposen og få krydret din aftensmad med lidt lejrstemning inden kursen går mod dansegulv og moshpit. Baren har som altid kølige dråber til filanfuckeduptropiske priser.

Glæd dig til 8 timers musikalsk mayhem med det bedste fra den københavnske rendesten.

1. halvleg (kl. 18-22)

- Mellemblond

- One Year From Home

- The Gun

2.halvleg (kl. 22-02)

- Pinkunoizu

- Who Are You People

- MASK
Move It! Mix (2010) by MASK

Kom og bliv varmet op til de store kommercielle festivaler i de midtsjællandske grusgrave eller på de sydeuropæiske sandstrande. Og til dem der har hængt med mundvigene siden Roskilde solgte ud, så er det måske chancen for alligevel at få lidt festival ind under huden….

FilmStations Festival 2010 // Fredag 25.juni kl.18-02 //Lygten 2, NV // Entré 0 kroner i døren (1675kr + gebyr via Billetnet) //

- bemærk det er fredag 18.00

Tags: , , ,

feature